Forside

 

Bofællesskabet Fælleshave

____________________________________

Nyheder

!

!

!

29-10-2016

 

Hus 9 til salg - 84 m2

Som følge af en intern handel er Fælleshave 9 til salg pr 1. januar 2017

28-09-2016

 

Hus 11 til salg

Solgt

 

 

Velkommen til Bofællesskabet Fælleshave's hjemmeside

 

I 1991 blev det første Sønderjydske bofællesskab en realitet, da de 16 andelsboliger og det store fælleshus stod klart.

Forinden var der gået mange timer med at finde en model for og, i samarbejde med arkitekten, tegne de ideelle rammer for en bolig form, som først og fremmest skulle være et alternativ til parselhuslivet.

Nøgleordene var dengang og er stadig fællesskab og overskud .

 

Rammerne:

De oprindelige ideer som arkitekten har opsamlet og brugt, har vist sig meget holdbare. Vi 16 familier har hver vores bolig på andelsbasis. Dvs. vi har hver vores køkken og bad og et antal værelser, som er forskelligt fra bolig til bolig.

Derudover har vi et stort Fælleshus med spisesal, stort industri køkken, gæste lejlighed, atellier, børnerum og herreværelse. Desuden værksteder, fine udearealer, overdækket terrasse, boldbane, køkkenhave og bålplads.

 

For at fremme fællesskabet blev der fra starten sat nogle retningslinier op, som har vist sig at fungere meget fint.

 

For at komme til at bo i bofællesskabet skal man købe en andel hørende til det hus, man vil flytte ind i. Denne har en max. pris fastsat af boligforeningen på den årlige regnskabs-generalforsamling i foråret beregnet ud fra husets størrelse i m2 og tilskrevet en efter beregning godkendt prisstigning. Herudover kan sælger kræve betaling for regulære forbedringer. Andelen kan belånes i pengeinstitut på realkredit-lignende vilkår.

 

Overskud:

Det giver overskud socialt, at der altid er nogen, der har tid til en snak, at vi har et arbejdsfælles-skab. Og det giver overskud i samværet med børnene, at ulvetimen er erstattet af tiden indtil klokken ringer ind til fællesspisningen. I det hele taget er der meget tid sparet på den daglige planlægning af indkøb og madlavningen.

Og så giver det overskud økonomisk, når vi er fælles om madlavning, vaskeri og værksteder.

Selve boligudgiften er lav, idet vi har været konservative på lånemarkedet og den gæld på ca. 5 mio vi har tilbage (efter at vi har fået nyt tag og nye vinduer), er financieret til 2%. Andelspriserne er dog i den høje ende, selvom de slet ikke kan sammenlignes med priserne i Århus og Køben-havn.

 

 

Vi spiser sammen fra søndag til torsdag. Menuen er sund og varierende. Vi skiftes til at stå for madlavningen.

Vi har en masse fællesaktiviter, f.eks. fastelavn, kanotur, Tour De Maisons og meget mere..